Fakta om Etagehusene

Etagehusene stod, som den første del af renoveringen i Masterplan Syd, færdige i foråret 2009.

I forbindelse med renoveringen valgte man at etablere altaner for at fremtidssikre boligerne. Blokkene har fået forskellige farvetemaer, der adskiller dem fra hinanden, og de er også med til at give mere liv til kvarteret.

Størstedelen af etværelses lejlighederne er blevet sammenlagt til større og mere familievenlige boliger. Det stigende behov for flere ældre- og tilgængelighedsboliger er blevet imødekommet ved at opføre 54 nye af slagsen.

I forbindelse med renoveringen fik facaderne også en kærlig hånd, da stålpladerne blev skiftet ud med grå skiferplader.

Renovering af Kanalgaden

Albertslund Kommune afsluttede i sommeren 2010 et pilotprojekt, hvor det midterste stykke af Kanalen blev moderniseret og renoveret.

Stien hvor cyklister, knallerter og gående kan færdes, er blevet sænket. Dette er sket for at aflaste kanalen, hvis der kommer store regnskyl og vandstanden stiger.

Etagehusene er opført i 1968 og består af ialt 547 boliger. De ligger i Kanalens Kvarter, langs Kanalen i Albertslund Syd.

De tre etager, som blokkene består af, indeholder to boligetager samt en parterreetage i stuen, hvor der blandt andet er vaskerier, butikker og ældreboliger.